Warning: Creating default object from empty value in /var/www/haloman.dk/public_html/plugins/system/helix/core/wp_shortcodes.php on line 97
Elektriker

Hvordan startede det

Der var engang en ung grønskolling som ikke lige viste hvad han ville, var lige gået ud af tiende klasse og sommerferien stod for døren. det passer nu ikke helt, på det tidspunkt var det bestemt hvad jeg skulle i gang med nemlig en uddannelse som elektriker.

At det blev elektriker var lidt af et tilfælde, har en bror som er elektriker, hvor jeg så kom i praktik i samme firma og så blev det aftalt at jeg vist godt kunne komme i lære til Juli 1975. Det var dengang hvor det hed Mesterlære.

Startlønnen som lærling var den gang 6,08Kr i timen.Lønseddel

Uddannelsen var tolv uger på forskole derefter 4 gange ophold på seks uger og til sidst 6 uger med svendeprøve.

Jeg startede så på forskole d. 4 aug 1975  På Hadsten Håndværkerskole.  hvor vi de første 6 uger havde teori derefter værksted og til sidst  bygge en stand op med el.

Skolen var og er stadig en kostskole med tilhørende elevfløj eller kollegie så de fleste de boede på skolen. Hvilket gør at man kommer til at kende hinanden på en lidt anden måde. Mest positiv oplevelse !

Byen rummede foruden elektrikerskole også en husholdningsskole og en højskole så der var gang i nattelivet på værtshusene. Fredagen kunne godt nogle gange være lidt træls efter en torsdag i byen.

Efter fire år kunne jeg så kalde mig elektriker efter vel overstået svendeprøve og udstået læretid.

Firmaet som jeg arbejdede i var et lille firma med 3 svende og 1 lærling,  med en beliggenhed i en lille landsby så det var meget afvekslende arbejde man kom med til. Meget arbejde foregik hos forskellige landbrug på egnen, dengang blev der bygget en del svinestalde så det var i den spæde start med automatikken. Det har godt nok taget fart siden dengang.

Var ansat i firmaet ca 12 år

Derefter fulgte en periode med lidt ledighed var i en periode hvor der ikke var meget arbejde at få. Så var jeg ansat i nogle måneder med at bygge en møbelfabrik op igen efter en brand, hvorefter jeg blev ansat i mit nuværende job som elektriker hvor jeg pt. har været ansat i ca 29 år.

Mit gamle firma fra lærlingetiden er nu  blevet opkøbt af mit nuværende firma, så man kan sige jeg er tilbage hvor jeg startede. ;-)

 

Senest opdateret: 13-02-2018.